fandeme
fanden·hoved| fandeme | fanden·hoved |
subst. _ fañèn/fanèn/fa(ç)jèn (K 4.4) alm. i NørrejyÌ; også (ældre) fa·nèn VendsÇ; fa·n, få·n, få·jèn Læsø; også fa·nèn, fa·jèn Thy; få·ñeñ MolsÈ, MØJy´NØ; fanin $Voldby; *faaning Anholt; få·ñi $NSamsø; fañi $SSamsø; også fa·ñèn $Darum; fa·ñèn alm. i Sønderjy¢; Áfa·ñèn spor. i TonalOmr (K 1.9). _ forvanskede former: (i eder, jf. betydning 2 slutn.:) *fajem Thy´N (JKirk.NT.111); *’anen Thy´NØ; *faj MØJy (PJæger.Y.60); *fa LBælt, SønJy; (hertil vist også, jf. DT.V.100:) *randen Sall; *rannen Mols. _ genus: mask./fk. (K 7.2).
\ Ìrigsmålspåvirkede former stedvis indkommet i eder, fx: fañèn $NSamsø, fañèn, fan·n $Tved; Çogså faç÷jèn $Børglum; Èogså fan(¶)in TvedSg; ¢også (især yngre) fañèn
1) = satan [syn.: djævel, skanden x, trold x]
1.1) i alm. Fanden frygtede man mindst, (dvs. mindre end satan og djævlen), for "Fanen aa æ Trold di ær a jen Kold" (= fanden og trolden, de er af samme kuld). SønJy. fañèn, sa·tèn og hælvèdè regnes af de fleste for de groveste (bandeord). $Vroue. ¡dæ·r ve¬ ¡fañèn jo haj ¡haj¶ æ ¡æw¶n sku haj ªset = der (dvs. hvor de klovagtige udvækster på hestens forben sidder) vilde Fanden jo have haft, Øjnene skulle have siddet. $Vodder (jf. fandens øje under pkt. 3.2 ndf.). (i forhekselsesformular, jf. fanden·navn:) "Nu maalker a Kow¶en, Jens Persen haar kjowt (= malker jeg koen, Jens Pedersen har købt) / i Fandens Navn!" NVibe.JD.5. _ (i sammenligninger, fx:) di ky¿è, såm fañèn sku ha den si·st = de kører (så hurtigt), som om fanden skulle have den sidste. $Lejrskov. hañ ær så ræj får æn, som Fañen får æ Kå¿s = han er så ræd for den som fanden for korset. Hards (Røjkjær.Opt.). hañ æ så hin·tin ætèr æn dram¶ som fañèn ætèr en sjæ¿l = han er så ivrig efter en dram som fanden efter en sjæl. $Agger. han æ lisèm fañèn, han gle·è sæ åsè, næ de gor i¬· te = han er ligesom fanden, han glæder sig også, når det går ilde til (dvs. når der sker noget sørgeligt mv.). $Lejrskov. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) nær en snakke om Fañen, så æ han næ·rest ved = når man taler om fanden, så er han nærmest (ved). MØJy. Se kuns no, enten mo Faj’n wæ kommen løs heje osse er hans Le’nk bløwwen wal laang = se nu bare (her), enten må fanden være kommet løs, eller også er hans lænke blevet lovlig lang. LandNordv.I.254. La Fahnen græh, han hær stur Yn = lad fanden græde, han har store øjne. Feilb.FH.153. løk èpå rÉsèn, ¨ ta fa·nèn på naki, så mø· do ham intj = lykke på rejsen, tag fanden på nakken, så møder du ham ikke (muligvis med ordspil på "tag benene på nakken", dvs. skynd dig af sted). Vends. fanèn hÒstèr eñtj hans sæ¿ så grönt (= fanden høster ikke sin sæd så grøn), omtrent = ukrudt forgår ikke så let. $Hellum. Slæp Fa·nen å ta we hans Olemo·r (= slippe fanden og tage ved hans oldemor). Om en, der slipper en ond Herre, og faar en, der er værre. AarbVends.1932.323. "Krommer er Brø", saaj Fanden; han vild ha haaj æ Præst, men fæk æ Dæjn = "krummer er (også) brød", sagde fanden; han ville have haft præsten, men fik degnen. Ussing.Erritsø.185. de æ löjn so·j fa·ñn, a lywè a¬è; da le· di å¬samÏ = det er løgn, sagde fanden, jeg lyver aldrig; da lo de allesammen. HaderslevH.
1.2) forstærkende efter spørgende pron., oftest hvem, hvad, hvorfor [spredt afhjemlet] Hwæm Fanden ka de no wæ·r? = hvem fanden kan det nu være. HJens.HDF.29.
1.3) forstærkende i afvisende svar og kommentarer [spredt afhjemlet] Nå de ka´do? Do ka fanen, ka´do = nå, det kan du? du kan fanden, kan du! AEsp.VO. "Do ska ha Fannen!" sø A = "du skal have fanden!" sagde jeg (til den franske soldat). Blich.EB.16. Tak ham fa·nèn få de (= for det), dvs. han fortjener ingen Tak. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i eder; især i forb. med verb. i konjunktiv + ´me; flere af konjunktiverne (især i Østjy) savner apokope og er vel yngre, rigsmålspåvirkede former; blandt de hyppigst afhjemlede er fx: fanden an¡namme, fløjteme, galeme, lyneme, tageme; (med underforstået obj.) fanden få; jf. HPHansen.FB.86ff., DT.V.94 [Nørrejy; spredt i Sønderjy] ¡fañèn ¡tæj· mæ el. ¡tæj· èt (= fanden tageme el. tage det), en kraftig Ed; ¡fañèn ¡ga·Ï mæ, Fanden gale mig, kraftigere; ¡fañèn ¡bræ§k mæ, Fanden brække mig, endnu kraftigere. $Vodder. do fo·r å tråw¶ mæ po met u¶èr, får a banèr fa·nèn hent mæ al·dri = du må tro mig på mit ord, for jeg bander fanden henteme aldrig. Ommers. (talemåde:) De hjålp F. tej mæ _ soj han æ Dreng, da fek han Klø for æ Bandend’ = det hjalp, fanden tageme _ sagde han drengen, da fik han (dvs. da han fik) klø for at bande. SJyMSkr.1928´29.111. \ (også:) i forvansket form, brugt (som såkaldt "afholds´ed") for at camouflere el. afsvække en ægte ed. ’anen ’amme (formentlig = fanden annamme el. fanden tageme). Skjoldb.RF.II.109. (på Mols) havde man en Kvindeed, "Rannen meste mæ" (formentlig = fanden misteme). AarbRanders.1924.99. hund så: "Randen støre mæ", næ¶r hund ild gi hinde U¶er At¶tertrøk = hun sagde: "randen stødeme", når hun ville give sine ord eftertryk. TKrist.BT.20. Fa ejt (= æde?) mæ. LBælt (Folkeminder.1958.180). \ (også, men sjældnere:) uden efterflg. verb., fx føj for fanden; fanden i/med det; fanden i vold; fanden (i) hvilket; til fanden hvilket (se Ìhvilken 2.3).
Forrige betydning - Næste betydning
3) fandens (i genitiv).
3.1) som ed el. blot forstærkende [spredt afhjemlet] De wa da osse Fajens. Thise.SS.54. èt ¡façjèns ªvæj¶è = et fandens vejr. $Gosmer. De wa no faiens Kaal, te aa skyed = det var nogle fandens karle (dvs. de var meget dygtige) til at skyde. JPIvers.BB.8. De æ da osse no Fandens nöj mæ de Krigswæ¶sen = det er da også noget fandens noget med det krigsvæsen. HJens.HDF.29.
3.2) i faste forb. (som navn på plante, dyr etc.). _ fandens and = (insektet) vandloppe, hvirvler; jf. Brøndegaard.Fauna.I.116. *Hards (Sgr.XII.154; jf. Krist.JyF.VIII.393). _ fandens blomme = (planten) rødknæ; jf. JLange.ODP.II.484 [jf. Ìblomme 1.1] *$Øsby. _ fandens blomst = (planten) valmue; jf. JLange.ODP.II.179 [spor. i Him, MVJy og SØJy] _ fandens finger. a) = (planten) gøgeurt (el. rodknold heraf); jf. JLange.ODP.II.144 [vel sammenblanding af fandens hånd (se ndf.) og femfinger·urt; syn.: Ìgud 1.3, vor·herre x (i forb. guds/vorherres finger)] Rodknolden har ved sin sære Form ¨ givet Anledning til (flere navne til planten, fx) fajèns fengèr = Fandens Fingre. *Skyum.Mors.I.109. De to første (af plantens rødder) kaldes Fandens Fingre, og de tre (sidste) Vorherres Fingre. *Krist.JyF.VI.293. _ b) = (planten) vild kaprifolie. *JLange.ODP.I.891. _ fandens fod se forb. fandens hånd ndf. _ fandens garn. At vinde avet om er at vinde for Fanden, det kaldes saa "at vinde Fandens Garn", og da vinder man ham til sig. *Krist.JyF.IV.404. _ fandens halværme = (planten) agersnerle; jf. forb. fandens skjorteærme ndf. *JLange.ODP.I.397. _ fandens hest = (insektet) oliebille (jf. forb. fandens ridehest c); jf. Brøndegaard.Fauna.I.128 [spor. på Mors, desuden $Darum] _ fandens hopsa = navn på dans. *MØJy (Olesen.T.9). _ fandens hovedpude. a) = (planten) skabiose; jf. JLange.ODP.II.548. *AEsp.Læsø. _ b) = kapsel, skal af æg fra (fisken) »rokke; jf. forb. fandens krittebåre ndf. *AEsp.Læsø. _ fandens høne = (insektet) damtæge, skøjteløber; jf. Brøndegaard.Fauna.I.66. *AEsp.VO. _ fandens hånd = gøgeurt (el. den mørke rodknold heraf; jf. forb. fandens nosser ndf.); jf. JLange.ODP.II.144 [spredt i Nørrejy; syn.: herres·hånd, Ìgud 1.3 (i forb. guds hånd)] (på) en Plante, der gror i Kær og Eng, har Roden nogen Lighed med en Haand. Den gamle Rod er sort og den nye hvid. Den (dvs. den nye rod) kalder vi Vorherres Haand og den anden Fandens Haand. Him. Gjøgeurten kaldes ¨ "Fandens hånd og Vorherres hånd", og der fortælles, at man kan lukke låse op med den. Sgr.I.110. (med urten) "Fandens Haand" ¨ kunde der gøres Ondt og Fortræd. KThuborg.Harboøre.269. Når man stryger med Fandens hånd på et menneske eller dyr, sygner det hen. Krist.DS.IV.612. _ fandens katekismus = sæt spillekort [spor. i Vestjy] F.IV.134. _ fandens klo se vorherre x (i forb. vorherres finger). _ fandens koddesten = (planten) dag´pragtstjerne [syn.: kodde·sten x] *Samsø (JLange.ODP.II.47). _ fandens krittebåre = kapsel, skal af æg fra (fisken) »rokke; jf. forb. fandens hovedpude b ovf. [kun anførte steder i SVJy´S] (i tangen langs strandkanten fandt børnene bl.a.) de sjove sorte hornskaller af hajæg, i ældre tid kaldet for "Fandens kretbør" _ de kunne måske minde lidt om en bærebør med de fire horntråde, et i hvert hjørne. Hundebøll.Darum.23f. (med ill.). de ejendommelig dannede Haj´Æggeskaller ("Fandens Kretbar", Trillebør). Feilb.BL.I.5. RibeAmt.1968.15. _ fandens kærnemælk. a) = (planten) mælkebøtte, løvetand; jf. JLange.ODP.II.681 [spor. afhjemlet] Fandens Kjærnemælk kaldes den sagtens, fordi den indeholder en meget bitter Saft, som skuffende ligner Mælk. SVJy. _ b) = (planten) vortemælk; jf. JLange.ODP.I.570 [spor. i Østjy og ØSønJy´N] _ fandens kærnestang = (planten) vortemælk. *SønJy (JLange.ODP.I.572). _ fandens kærnestav. a) = (planten) vortemælk; jf. JLange.ODP.I.570 [spredt i SønJy, spor. i SØJy] Af ukrudt i haven kendte man kun navn på (bl.a.) fañèns kjan·staw· (flertal), dvs. vortemælk. $Lejrskov. _ b) = (planten) mælkebøtte; jf. JLange.ODP.II.681 [spor. i SØJy og SønJy] _ fandens lillefinger = udvækst, bitå på hests ben; jf. forb. fandens øje ndf. Fanden har været med til at skabe Hesten, og ¨ (den bærer) Fandens Mærke, for den Svamp, der sidder inde paa Bagbenene, har vi kaldt Fandens Lillefinger. Den er saa god at lægge inde ved Tænderne, naar man har Tandpine. *Krist.JyF.VI.238. _ fandens lærke = tudse, frø. det (nemlig fandens forsøg på at skabe lærker) mislykkedes, for det blev til frøer, og de kaldes da også den dag i dag for Fandens lærker. *Krist.JyF.VIII.393f. _ fandens malkeko = (planten) mælkebøtte (jf. forb. fandens mælkebøtte a ndf.); jf. JLange.ODP.II.681 [spor. i Århus´Randers´egnen] _ fandens mester = vorherre. Iblandt de forblommede Spørgsmaale, som fremsættes for Morskabs Skyld, er: Hvans æ de bæjst (= hvad er det bedste: at komme) ¨ Øster te Bøster (= østpå til børster), (dvs. til Haard Straf ¨), heller væjster (= eller vestpå) te Fajens Mejster (dvs. til Gud)? Schade.41. _ fandens mælkebøtte. a) = (planten) mælkebøtte (jf. forb. fandens malkeko ovf.); jf. JLange.ODP.II.681 [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy; syn.: trold·heks, trold·kone] Vorter tog man af med Saften af Løvetand ("Fandens Mælkebøtte"). AarbRanders.1928.111. _ b) = (planten) vortemælk; jf. JLange.ODP.I.570. *SØJy. *GramH (SønJy). _ c) (muligvis også) = (planten) valmue (jf. forb. fandens blomst ovf.); jf. JLange.ODP.II.179. *Him. _ fandens nosser = (planten) gøgeurt (el. den mørke rodknold heraf; jf. forb. fandens hånd ovf.); jf. JLange.ODP.II.144. *SSamsø (Sgr.XII.159). _ fandens oldemor = rigsm. [spor. afhjemlet] hun ær så grem¶ såm (= grim som) fañèns å¬èmu¶èr. $Vroue. _ fandens pung = (planten) blæresmælde; jf. JLange.ODP.II.593. *Østjy´M (JLange.ODP.II.595). _ fandens ridehest. a) = (insektet) guldsmed (jf. forb. fandens hest, fandens ridehoppe ovf.); jf. Brøndegaard.Fauna.I.43 [MVJy (±N), MØJy (±NØ), Ommers´V, Sydjy (± sydøstligste del); spor. i Him´SØ og NDjurs; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
den største (af alle guldsmede) kaldes i Jylland Fandens Ridehest. EPont.Atlas.I.690. de forskellige arter af guldsmede ¨ kaldes Fandens Ridehest. Den fladtrykte Guldsmed ¨ er sagtens den, der hyppigst får navnet. MØJy (Sgr.III.144). _ b) = (insektet) rygsvømmer; jf. Brøndegaard.Fauna.I.66. *Ringkøbing´egnen (FF.1893´94.110). *SVJy´NØ (FF.1894´95.38). _ c) = (insektet) oliebille (jf. forb. fandens hest ovf.); jf. Brøndegaard.Fauna.I.128. [spor. på Mors og Horsens´egnen] Schade.52. Disse flotte Dyr (dvs. løbebiller) kaldes undertiden med det voldsomme Navn Fajns Rihhæjjst ¨, vel paa Grund af deres Hurtighed og glubske Temperament. Skyum.M.49. _ d) (muligvis også) = (insektet) skarnbasse; jf. Brøndegaard.Fauna.I.128. *RibeH. _ e) = (insektet) træbuk; jf. Brøndegaard.Fauna.I.141. I min hjemegn v. Kristiansfeld nævnede man stadig Træbukken (Cerambyx) F.s ridehest. Vi var meget bange for den og troede, at den var giftig. *Sgr.V.108. _ f f) = »loddenorm. Det insekt, der på Samsø kaldes Fandens Ridehest, ¨ er en lådden sort orm på knap en tommes længde. *Sgr.III.95. _ fandens ridehoppe = (insektet) guldsmed (jf. forb. fandens ridehest ovf.); jf. Brøndegaard.Fauna.I.43 [spor. i Hards (muligvis yngre), MØJy´S og SØJy´N] _ fandens ridemær = d.s. *Sall (Sgr.III.95). *Hards´N (Sgr.XII.155). _ fandens salmebog = sæt spillekort [formentlig sammenblanding af fandens katekismus og »Holmblads salmebog] så kam sætt Mosebog fram (den kalles helles osse Holmblads katekismus, fajns salmbog (etc.) = så kom »sjette´mosebog frem (den kaldes ellers også Holmblads katekismus, fandens salmebog etc.). *AarbThisted.1946.385. _ fandens sengehalm = (planten) tornblad; om tornet plante (i modsætning til »jomfru´maries´sengehalm). *Him (JLange.ODP.II.760f.). _ fandens skjorte. Den, der lader sit Spyt gaa ud og ind imellem Tænderne, siges "at vaske Fandens Skjorte". *Krist.JyF.VI.289. *Krist.JyF.IV.404. _ fandens skjorteærme = (planten) snerle (jf. forb. fandens halværme ovf.); jf. JLange.ODP.I.392. I Hegn (groede) Konvolvolus (Fandens Skjorteærmer). *HadsH (AarbAarh.1939.47). _ fandens spadserestok. a) = (planten) have´aralie. *Jyll (JLange.ODP.I.109). _ b) = (planten) alm. brandbæger; jf. JLange.ODP.II.584. *$Ål. _ fandens spyt = »gøgespyt, cikadeskum; jf. DF.IV.2ff. [spredt i Østjy (±N), spor. i Hards´ og SønJy; syn.: fanden·spyt] Det hvide skum på plantestænglen, hvori skumcicaderne lægger deres yngel, kaldes på Samsø Fandens spyt eller fòwlspöt (= fuglespyt). Sgr.V.43. _ fandens sugepatte = (planten) mælkebøtte. *Skanderborg´egnen (JLange.ODP.II.683). *Viborg´egnen (JTusch.313). _ fandens sytråd = (planten) kløver´ hhv. lyngsilke. *SønJy (JLange.ODP.I.450). *GHPeters.Toftlund.82. _ fandens tand = mærke, ar på svins forben; jf. forb. fandens øje ndf. nogle smaa Ar paa den indre Side af Svinenes Forben ¨ kalder man Fandens Tænder, fordi det fortælles, at det er Mærker af Fandens Bid, da han fo’r i Svinene, som der fortælles i Bibelen. *Krist.JyF.IV.339. __ fandens øje = udvækst, bitå på hests forben; jf. forb. fandens lillefinger, fandens tand ovf. "Fañèns Øw¶èn", dvs. hovagtige Udvækster paa Hestens Forben, skal Fanden have skabt. *Hards (PKMadsen.Opt.). *AEsp.VO. _ fandens øjesten = art af (planten) ærenpris. *Århus´egnen (JLange.ODP.II.794).
4) = person, fyr [spredt afhjemlet; nedsættende] de er i li¶ fanen a tjæn¶ner we = det er en led fanden, jeg tjener hos. AEsp.VO. Di kaalder ham æ swot Fanden fraa Koldgoer = man kalder ham (den) sorte fanden fra Koldgård. Frifelt&Kragelund.TT.106. Hwis æ bund’ kjæn’ si ret o en hest si størk’, så ku ingen Fanden hå mæ dem o gyer = hvis bonden kendte sin ret og en hest sin styrke, så kunne ingen fanden have med dem at gøre. Vestjy (Dania.II.85).
| fandeme | fanden·hoved |
| Sidens top | |