![]() | ![]() |
Se også Ìfalsk (subst.)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) falsk/fal¶sk (K 1.2) alm.; falsk HadsH (MØJy); også faÏsk $SSamsø. _ plur.: falsk/fa÷lsk/fal·sk/Áfal(·)sk (K 1.3) alm.; også falsk Vestjy, SønJy´V.
1) = rigsm. _ (talemåde:) Jæn ma ha¿ en gruçj, mon dæçj åse æ falsk = man må have en grund (til at gøre, som man gør), selv om også den er falsk. Vends. \ falske tænder = forlorne tænder, kunstigt gebis [spredt i Sønderjy; spor. i SVJy] (en mand havde under søsyge kastet op og mistet sit nyanskaffede, dyre gebis:) Der kan I sjel sie, te de ett aaltier er saa heldig mæ di falsk Tænd = der kan I selv se, at det ikke altid er så heldigt at have forlorne tænder. KJKrist.FSNS.82.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = upålidelig, lumsk; hyklerisk [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] så falsk som Sko¶m på Wò¶j (= som skum på vand). Vends. så faÏsk såm èn ¡sÏaµ· (= som en slange). $Hundslund. \ faste forb.: slå falsk an = lyve. de he·nè jo, te hañs ¡moñ¶ slo faÏsk ¡an, å ¡dieªfå ærèt it gåt å ve·Û, huÛèn de ¡gje¿è = det hænder jo, at han lyver, og derfor er det ikke godt (= nemt) at vide, hvordan det går. *$Hundslund. _ slå falsk til = skade (nogen el. nogens hensigt); svide til (nogen). aa falsk te Ann Bæjjer ett slow = og falsk til Ane Bejer det slog (nemlig at hun sultede og pryglede fedegrisen). *Sall (VilbMøll.GJ.15). _ ikke træde falsk til = træde hårdt til. a traj saa po hinne Furd ¨ De ka godt væer, te a ett traj falsk te, for Maren venner sæ aam aa sæjjer (= jeg trådte så på hendes fod; det kan godt være, jeg trådte hårdt til, for Maren vender sig om og siger) "Din Bøddel!". *Sall (RoslevFolkebl. 24/6 1927; RoslevFolkebl. 15/10 1926).
3) = som ikke kan bære. \ kun i flg faste forb.: falsk is = blind is (jf. blind 3). *Holmsland (Hards). *$Darum. _ falsk sand. "Sandet er falsk", sagde man (om en bestemt vej), d.v.s. Vognen sank ikke i samme Dybde (i begge sider), og havde Hølæsset lidt Slagside, var man næsten sikker på at vælte. *SVJy (Frifelt&Kragelund.OS.125).
![]() | ![]() |
Sidens top |