falde·pudefalde·syge

falde·reb

subst.

[jf. ODS.; spor. afhjemlet; sømandssprog]

= reb el. trappe, hvorved man holder sig fast ved skibsside, går om bord el. fra borde. ¡falªre¶wèt var henne agter; jollen kunne lægge til (kutteren) ved det. AEsp.Læsø.II.77. \ (overført:) han æ èpo fal·re¿vè (= han er på falderebet), dvs. er ved at gå fallit. *$Voldby. hun goer po æ faldreef = hun går på falderebet (dvs. er højgravid, jf. falde·fode). *Sall.

falde·pudefalde·syge
Sidens top