falde·hylle
falden| falde·hylle | falden |
adj. _ med sideformerne falde·mod (Hards, Fjends´V), fælde·moden (Han).
[< Ìfalde 1 hhv. Çfælde 1, (i sideform:) mod x; Vends, Hards (±SV), Fjends, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: hænge·moden]
 |  Tæt afhjemlet |
(om korn, især rug) = fuldmoden; næsten overmoden. ku¶ne er fælmuw¶n (= kornet er fældemodent), dvs. ¨ så modent, at det drysser af, når man rører ved det. ØHanH (AEsp.VO.I.230). Lidt Kærner gik der jo hist og her (til spilde under høsten), hvor ’Kornet stod helt faldemodent’. Bregend.Sød.II.53.
| falde·hylle | falden |
| Sidens top | |