fakkeløjte¡rifakle¡ri

fakle

verb. _ fakèl _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk fackèln; jf. fagle; spredt i SønJy (±NV)]

= tøve; betænke sig. _ kun i flg. faste forb.: ikke fakle længe = komme hurtigt i gang. Fakèl no í så læµ·! Se no å få begyndt = Nøl nu ikke så længe! ¨ eller: Gør nu ikke så mange Omstændigheder! ¨ eller: Tag nu en rask Beslutning og få begyndt! HostrupD.II.1.115.

fakkeløjte¡rifakle¡ri
Sidens top