fakke¡løjte
fakkeløjte¡ri| fakke¡løjte | fakkeløjte¡ri |
subst. _ med sideformerne fakke¡løjt, fakke¡løjser. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.2.
\ Ìvsa. fakè¡löjt; også fakè¡löj¶sèr, faµè¡löj§t spor. i SVJy; Çvsa. fakè¡löjt og (på Sundeved) fachè¡löjt; også optegnet ´¡låjt(è) ØSønJy, $Løgumkloster; Èén optegnelse fakè¡löjtè
[jf. nedertysk fackeleuten (= drive omkring, vel opr. om omvandrende tiggere), Fackeleut (= flygtigt pigebarn); beslægtet med va¡gant og vaga¡bond (jf. Dialektstudier.V.236f.); jf. ØMO. fakkeløjt 4; sideformen fakke¡løjser skyldes formentlig sammenblanding med løjser; SønJy, Sydjy (±N, ±V), spor. i øvrige SVJy og i størstedelen af Hards; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= ustabil el. vidtløftig person; vindbøjtel; drillepind, spasmager. At Jens havde Taterblod i Aarerne, lod sig ikke skjule ¨ Han var en flygtig Fakkeløjter. Noe´Nygård.V.41. Den Bonde´Henning er ret en drilsk og hoffærdig Faggeløjser. Saadan som han har skamfuttet (= drillet) mig ved flere Lejligheder. JSkytte.J.89. Schøl om Håns Jøssen va en essel Fageløjd som ung, bløv han da om sie gyvt mæ en Kuen, dæ ho Tav o ham = selv om Hans Jessen var en slem vindbøjtel som ung, blev han da omsider gift med en kone, der havde tag på ham. HAlsinger. (JyTid. 11/1 1953). ¡Æ tro¶è no, hun ær èn Fakè¡löj·tèr, tæµk et gåµ: Hun ha ha¶j fæm Plasèr i de si·st hal· Ŷr = Jeg tror nu, hun er en letbenet En ¨ Tænk engang: Hun har haft fem Pladser i det sidste halve År. HostrupD.II.1.115.
| fakke¡løjte | fakkeløjte¡ri |
| Sidens top | |
}){kind=link}