![]() | ![]() |
subst. _ 1.sms.led: (´er K 6.2:) ¡fa·Ûè(r)´/¡fa·dè(r)´ alm. (det sidste som læseudtale i dialekter uden blødt d); Áfa·dè´ $Rise; ¡få·Ûèr´ HjelmslevH (MØJy, iflg. Sgr.VII.211), sideform i $Agger. _ 2.sms.led: ´ªwòr Vends, $Læsø, NVJy; ´ªwo $Storvorde; ´ªvo¿r/´ªvo¿è Midtjy (i MØJy´S vsa. ´ªwo¿è); ´ªwår SVJy (dog ´ªwor$Darum), $Vodder; ´ªvor LBælt; ´ªvo $Rise. _ genus: neutr.
[< rigsmål; formerne med ´d´ skyldes anvendelsen i kirkelig sammenhæng (jf. Skyum.Mors.II.9f.); Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. I min tid som lærer (omkring århundredskiftet) regnede "pæne folk" med, at mindstekravet til et skolesøgende barn var, at det kunne "æ fa·dèrvo¿r å æ ¡bo·ªstawèr" (= fadervoret og alfabetet). $Vroue. (hyrdedreng i uvejr:) A rænd aa løhst mi Faderwaar, fu de haad Mur saa, a skull, nær dæ wa nøj i Wæj = jeg løb og læste (dvs. sagde) mit fadervor, for det havde mor sagt jeg skulle, når der var noget i vejen. AarbMors.1926.99. (talemåder:) den, der kan hexe, øve trolddom: "han ka mijèr eñ hans fa·Ûèwår" (= han kan mere end sit fadervor). $Agger. De blyvÉr uræ får ham lisom gal Kræns fadevòr = det bliver urede (dvs. går i fisk) for ham, ligesom gale Kristians fadervor. Grønb.Opt.240.
![]() | ![]() |
Sidens top |