fadder·stads
fade·bur| fadder·stads | fade·bur |
subst. _ Áfa·ªduch, ´®duch
[< dug 3; Als, Sundeved´Ø, spredt som ældre form i ØSønJy´SØ og i Angel; se kort; syn.: fad·klud]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= karklud. Ja æ kam bare lich ind å spu, om hun ho stø’et sæj. I de sam fek æ e Faduch lich i e Hoj. Sen den Tid spø æ old’e om va dæ æ i e Vej meæ = ja, jeg kom bare lige ind og spurgte, om hun havde stødt sig; i det samme fik jeg karkluden lige i hovedet; efter den tid spørger jeg aldrig om, hvad der er i vejen med det. HAlsinger. (JyTid. 1/5 1949).
| fadder·stads | fade·bur |
| Sidens top | |