evne·træÇfabel

Se også Çfabel (subst.)

Ìfabel

subst. _ fa¿bèl alm.; fa¶ßèl Vends; faß¶èl $Gosmer; få¿bèl, fa·bèl Tønder.

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= usandfærdig historie. haj er ful¶ å fa¶bler å lÒw¶n = han er fuld af fabler og løgn. AEsp.VO.

evne·træÇfabel
Sidens top