Se også Çfabel (subst.)
subst. _ fa¿bèl alm.; fa¶ßèl Vends; faß¶èl $Gosmer; få¿bèl, fa·bèl Tønder.
[< rigsmål; spor. afhjemlet]
= usandfærdig historie. haj er ful¶ å fa¶bler å lÒw¶n = han er fuld af fabler og løgn. AEsp.VO.