førstelægs·so
Çførsten| førstelægs·so | Çførsten |
Se også Çførsten (adv.)
subst., adv. _ fø·stèn/føstèn (analogt med første) alm.; føj·stèn $Agger.
1) = begyndelse. saa vol a raa jer te aa løs æ Føstend o en Bog = så vil jeg råde jer til at læse begyndelsen af en bog (skrevet af NN). *Fur.
2) i præp. forb.
2.1) i førsten = i begyndelsen [spredt i Thy, spor. på Mors og i MVJy] han wa ¡nÒj ¡fræ·wòr·n i fø·stèn = han var noget genert i begyndelsen. $Torsted.
2.2) i æ førsten = i begyndelsen [Hards, spredt i Thy´S, Sall og Sydjy, spor. på Mors og i Fjends; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det var alln i æ Føsten ¨ da war vi en bitte Graan lin’ = det var anderledes i begyndelsen (dvs. de første leveår), da var vi en lille smule smidige. Aakj.RS.118.
2.3) fra førsten af = fra begyndelsen [spor. i Thy, MØJy og SønJy] hon wa ¡åw¶vi·sèñ li· fræ ¡føstèn ¡åw¶ = hun var afvisende lige fra begyndelsen. $Hundslund. \ (spec., i samme betydning:) fra føsten´an (af) [ved påvirkning < nedertysk erst´an (= i begyndelsen)] *HostrupD.II.1.167.
| førstelægs·so | Çførsten |
| Sidens top | |