![]() | ![]() |
Se også følgest (subst.)
verb. _ (Á)følèsÌ, fölès, felès etc. (analogt med »Çfølge) alm.; også føls spor. i NørrejyÇ, spredt i SønJyÈ. _ præs.: u.end. alm.; også følsèr Vends´N; også *følèsèr $Havbro. _ præt.: »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ ptc.: fol¶tès, fol¶èst, fu¬¶èst, fu¬¶ès etc.Ì£ (med samme udtale som præt., men tilkomst af stød i størstedelen af Jyll, jf. K 1.1). _ præs.ptc. (el. vbs., jf. betydning 1, slutn.): følgesen(de): følèsi Vends´NÌÀ og ´M; følèsèn øvrige NørrejyÌÎ, SønJy; også *følgesendes ØHanH; også fulèsèn Him´N; også *fuldesen SVJy.
\ Ìacc.2 dog kun i Angel; dog føl·s, føl¶ès $Mandø; Çogså føl¶(è)s HindH (Hards); Èogså føl¶ès $Agerskov; ¢også fo·lt(j)ès; £også fo(·)ltès, føltès, føltjèst; dog fòlèst, fò·ltjèst $Børglum; Àogså føltès, fø÷lst $Læsø; Îogså fulès; også følèst, føltès(t) Vends´SV; fultjèst Vends´SØ; {også fulès; }også fultèst Hards´N; også fulèst MØJy´S; også fulos Rougsø; ̰også fulèst; også fulès, fu¬ès ´N, SØJy´S; også fu¬¶tèst $Ål; ÌÌogså fu¬ès $NSamsø; ÌÇdog fu·lès Haderslev; dog fuw·lès(t), fuw·¬èst $Mandø (K 2.0); også fu¬èst ´S; også fu·¬st $Vodder; også følèst, følsèt $Hostrup; ÌÈogså fu·¬èst VisH; også fu¬sè, føÏsè $Bov; Ì¢også (Á)fu¬ès, Áfu¬(·)s; Ì£spec.: fuw¶lès(t), fuw¶¬èst $Mandø, fu¿¬èst $Agerskov; dog fúlèst, følèst $Hostrup, fu¬s $Bov, Áfu¬ès AlsSH; ÌÀogså følsi; ÌÎdog ´èñ $Tved, ´eçj $Gosmer; også føl(·)sèn Vends´S, NVJy, Sall, Hards (vsa. föl¶èsèn), MØJy´S.
[egl. (reciprok) passiv af Çfølge; former med ´u´ i præs. ptc. er dannet i analogi med præt.]
1) = gå, være sammen med [alm. (undt. i Fjolde)] I flier Oer fuldest (vi) te Føer som Tæskere = i flere år fulgtes vi (ad) til Føhr som (plejl´)tærskere. Frifelt&Kragelund.MM.98. di sku ¡fø¬ès ¡tow¶ å ¡tow¶ = de (dvs. Trådene) skulde følges to og to, i Røret på Væven. Hards. \ faste forb: følges ad. Kò·l å pi©èr fòltjèst æ te peçj·sbal¶ = karle og piger fulgtes ad til pinsebal. $Børglum. (talemåder:) Di føls ar, lisom èt Pa rø· Kø¶èr = De følges ad som et Par røde Køer, dvs. de er uadskillelige. HostrupD.II.1.165. Di føls ad, lisom æ fynborèr tæ æ galle = de følges ad, ligseom fynboerne til galgen. SønJy. _ følges med (nogen). Han håd fuldest mæ hind te Skuel å te Præst = han havde fulgtes med hende til skole og til præst. ABerntsen.BGF.32. (spøgende:) (han havde fået det) ene Ben brækket, og saa var det blevet saa skjævt ¨ , at han siden fullest (= fulgtes) med det (saadan siges om den, der har meget skjæve Ben). SØJy (Krist.DS.NyRk.VI.163). _ (præs.ptc.:) komme/være følgesende ad/med = komme i følgeskab med; følges [Nørrejy, spredt i SønJy] di kam føllesens æ = de kom i følgeskab (med hinanden); de fulgtes ad. ØHanH. æ wa ¡fÒlsèn ¡mæ´Û¶æ = jeg fulgtes med dig. $Torsted. _ (vbs.:) komme til følgesen(de) = komme til at følges [spor. i Sall, SVJy og ØSønJy] vi kaam te følesen hjæm = vi kom til at følges (ad) hjem. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = høre sammen med (noget) [jf. Çfølge 3] en skallet Pann aa en kroget Røg ¨ wa Noj de fulles mæ Aalderen = en skaldet pande (dvs. hoved) og en kroget ryg var noget, der fulgtes med alderen. *MØJy (Thomaskjær.SV.9).
3) (spec.:) følges ad = holde takt med andre, når man høster med le [jf. Çfølge 5; spor. i MØJy´S, Bjerre og SønJy] når de lagde på »skår, ¡så sku di ¡fø¬ès ¡aÛ, hå¬ ¡hak = så skulle de følges ad, holde hak (dvs. takten). $Bjerre. føls a· i è hog = følges ad i hugget (med leerne). $Rise.
![]() | ![]() |
Sidens top |