føftig
føget| føftig | føget |
verb. _ præs.: fø©èr Hards; fæ·© $Anholt.
[muligvis beslægtet med fyge]
(om syn) = blive uklart, tåget. de fæ·© får hans æw·n = det bliver tåget for hans øjne. *$Anholt. a trow¶r, de fø©èr få mæ (= jeg tror, det føger for mig), dvs. jeg kan ikke ret sanse det. *Hards´NV (HPHansen.Opt.).
| føftig | føget |
| Sidens top | |