Ìfætte

Èfætte

Se også Ìfætte (verb.), Èfætte (verb.)

Çfætte

verb. _ Áfæt $Rømø; *fæt Mandø. _ ptc.: fæ§tèt $Mandø.

[formentlig < middelnedertysk vaten (= hælde på fad, især om øl), jf. vetelin (= lille fad); kun anførte kilder fra SVJy og SønJy´V]

= hælde (øl) på tønde el. flasker. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Derpå (dvs. når gæren var taget af) blev øllet hældt på et anker og resten på flasker, det kaldtes at fæt øl. MandøPost.III.277.

Ìfætte	Èfætte
Sidens top