fæte

fæ·tråd

fætle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) fætèl Mors, Thy´N; fetèÏ $Fjolde; *fettel, *fittel spor. i Thy, NØJy, MØJy, SVJy og ØSønJy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også *fæddele Mors. _ præt. og ptc.: fetè¬t $Fjolde; ptc.: ´t $Lødderup.

[formentlig < Ìfod (i plur.´former som fæt´, fæÛ´)]

 Næste betydning

1) = trippe, småløbe (især om børn) [spredt på Mors, spor. i øvrige anførte områder; syn.: fødre 1] Di kommer saa fætelin, ¨ (siges) om smaae Børn, som komme trippende. Schade.61. fætèl åm¡krɵ¶ = trippe omkring, om smaa Børn, som begynde at gaa ene. $Lødderup.

 Forrige betydning

2) fætle ¡op = strikke ny fod i strømpe [syn.: fødre 2] *$Fjolde (jf. Bjerr.FjO.I.152).

fæte	fæ·tråd
Sidens top