fæste·øl
fæstne| fæste·øl | fæstne |
subst.
[spor. i ældre kilder fra Vends, Djurs og MØJy; syn.: fæ·drift 2]
= sti, som kreaturer drives ad. "æ Fæsti" (var) en Markvej, der fra ¨ Byen fører op i "æ Bjerre" (= bjergene), det tidligere Overdrev, hvor Hyrden regerede over Byens Kvæg. Gejlager.NHF.38. mange gamle Fæstier og alfare Veje. Klitgaard.Hvetbo.II.174.
| fæste·øl | fæstne |
| Sidens top | |