fæssel·læder
fæ·stald| fæssel·læder | fæ·stald |
subst. _ med sideformerne fæssem, fæsning. _ fæseµ, fÉseµ Vends (dog fæsom $Tise); fæsèm ØHanH; fæsnèµ KærH. _ genus: mask. alm.; fk. KærH. _ plur.: ´èr
[af uvis opr.; spor. i Vends og ØHanH]
= forstærket kant på noget flettet el. strikket; bort mv. fÉseµ (er) kanten af et strømpeskaft, yderkanten af strikket tøj, f.eks. ved håndled el. i halsen. $Hellum. Til Forstærkning af den øverste Kant paa Løbene (= beholderne af halm) syede man en ekstra Syning, der blev kaldt "fæssæm". ØHanH. Øverste og nederste omgang på æn lø¿ß eller kuß· (jf. løb x, kube x) kaldes fæsnèµ. KærH. (spec.:) Der flettes (til kurven) en bundramme, der hed fÉseµi. Den skulle skåne bunden for slid. HornsH.
| fæssel·læder | fæ·stald |
| Sidens top | |