fæ·løb
fæ·møg| fæ·løb | fæ·møg |
subst. _ *fæmon alm.; også *fæm(m)en, *femen (med tryksvagt sidsteled) spor. i MØJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[jf. vestnordisk (plur.) fémunir (= gods, værdier, primært regnet i kvæg)]
1) = kvæg, kreaturer; husdyr i alm. [spredt i ældre kilder kilder fra Nørrejy (1600´ og 1700´t.), spor. i yngre kilder (og formentlig gået af brug i løbet af 1800´t.)] Fæmon = Qvæg. Dette Ord er nu temmelig sjældent. Schade.60. gi æn fu¿s atter ed = jage efter noget, give et Jag efter Får, Høns og sådant Fæmon. Hards (Røjkjær.Opt.).
2) (som skældsord) = fæhoved; sølle person [spor. i MØJy] do æ da et sue femen = du er da et sær sølle Ting. HadsH.
| fæ·løb | fæ·møg |
| Sidens top | |