Çfælligfælling

fællig·bunden

adj. _ fælèbojèn/fælèboçjèn (K 4.4).

[vel < Ìfællig, Ìbinde; jf. Kalkar. fælledbunden; spredt i ældre kilder fra Vends, spor. fra Han]

= fælles; næsten kun i forb. være fælligbunden om. (grandebrev 1760:) Wi undertegnede ¨ der med drift, grøft og Slet ere Fælligbunden, ¨ bekræfter ¨. VHanH (AarbThisted.1942.283). Wi war fællebojjen om´e = vi var fælles om et arbejde, således at begge bidrog med arbejdskraft og/eller heste og redskaber. KærH (AEsp.VO.) di wa fælèboçjèn òm hæsti = de var fællebunden om hesten, de hæftede alle for en, en for alle. $Hellum. \ (spec.:) drage fælligbunden = fiske med fælles vod [kun i ældre kilder fra Skagen (hvor forb. i alm omtolkes til drage fælligbånd, jf. Ìbånd)] Om hver stort Vaad slaa 2 Selskaber (hvert paa 6 Mand) sig sammen; ¨ de kalde det at "dravve fællebunden", naar to Selskaber slaa sig sammen. Skagen (TF.1873.12). JySaml.3Rk.V.238. Tønnes.GSF.45. ChrThagaard.Skagen.82.

Çfælligfælling
Sidens top