fåre·vorn
fåre·vånde| fåre·vorn | fåre·vånde |
subst.
1) Man siger om een, som giør sig vred, uden at Nogen agter hans Vrede: han har Faarevrede. *Randers´egnen (Molb.103).
2) i talemåde (med varianter) [spor. i Nordjy; syn.: fåre·forskrækkelse, fåre·rend, fåre·skræk] Østenblammer, Qvind’Klammer aa Foer Vre´e de ennes mæ Vaand = tunge skyer i øst, kvindestrid og fårevrede, det ender med vand (nemlig hhv. regn, tårer og pis). Schade.34.
| fåre·vorn | fåre·vånde |
| Sidens top | |