fåre·tæge
fåre·vand| fåre·tæge | fåre·vand |
subst.
[spredt afhjemlet]
= tøjr til får (når de græsser ude). Fåretøjrene var korte, to får i hvert, således at rebene, der fastgjorde de enkelte får til hovedrebet, var ved en knude fæstnede til et lægn af bøgetræ med tre borehuller (jf. fåre·lægn), i det midterste var hovedtøjret fastgjort med en knude på enden, i de to sidehuller de to rebstykker, fæstnede til fårenes grime. Ved denne ordning undgik man, at der blev kurrer på tøjret, idet rebene frit kunde løbe rundt i hullerne. SJyAarb.1897.202. i Hedeegnene (var det) almindeligt, at man lavede ¨ Faaretøjre etc. af Rævlinger ¨ det holdt ualmindeligt længe, kunde næsten ikke raadne. HPHansen.GD.I.107. Svinehaar, Kohalehaar og Hestehaar blev omhyggeligt samlede sammen, og deraf blev spundet Reb paa Haandten, dette Reb var stærkt og varigt og blev især anvendt til Faaretøjr. RibeAmt.1905.53. _ (spøgende:) Fald· i kold øwwer en foerty·r (= falde omkuld over et fåretøjr) = tage det med sig hjem og først for sent opdage, at der sad et får i enden af det (Fåretyveri). Mors.
| fåre·tæge | fåre·vand |
| Sidens top | |