fåre·mærke
fåre·ore| fåre·mærke | fåre·ore |
subst.
[1601: faar møg (SprKult.XV.132); spredt i Nørrejy (± SVJy), spor. i øvrige Jyll (± SSlesv); syn.: fåresti·møg]
= fåregødning. I fårestien måtte der kun muges ud én gang om året. Der blev et tykt lag sammentrampet ¡fuèrªmò©, som var varmt at gå på. Dette lag måtte kun fjernes med greb. $Torsted. Tidligt Forår blev Fårene mugede og Gødningen smidt ud i Gården, hvor den så lå 3´4 Dage for at bræmme (blive varm). Så skulde Karl, Pige, Dreng og hvem der kunde "te o smulèr Fo·rmå©", dvs. pille Gødningen småt itu med Hænderne. HPHansen.Opt. Gødningen (fra fårestien) blev ikke spredt (over agrene), men sat i større "Roger" og derfra i en ¨ Sædekurv eller et stort Forklæde båret langs med Furen og en Klat lagt med Hånden på hver Kartoffel (man lagde). SVJy. _ (spec. anvendelse:) Den bedste Ilde´Brand (Ildebrændsel), man haver paa Læssøe, er Faare´Møg, opgravet i faarestien og tørret i Solen. AarbVends.1935´36.334. \ (hertil:) fåremøgs·tørv. Faldt der i vinterens løb en væg ned, skar man nogle store tørv i fårestien og satte af dem en interimistisk væg, der så om foråret kunne erstattes af en regulær væg af havsten og ler. I et enkelt hus ¨ var hele nordsiden bygget op af græstørv og fåremøgstørv. *Hards (Budst.1954´55.45).
| fåre·mærke | fåre·ore |
| Sidens top | |