fåre·låne
fåre·mad| fåre·låne | fåre·mad |
subst. _ med sideformerne fåres·lår (dominerende i det nordvestlige Jyll nord for linjen A´A på kortet, spredt og fortrinsvis ældre i Hards ned til linjen B´B, spor. i øvrige NØJy samt SVJy´V), fåresti·lår (spor. i Hards´SØ). _ afvigende 1.sms.led (vedr. sideformen fåres·´): »kort; også fo·sti´, fo·stè´ Hards´SØ. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®lor, ´®lòr, ´®lèr spor. i Vends´N og ´V; ´®lo SØJy (iflg. Thors.NL.75); ´®lå Als (én optegnelse).
1) = lår af slagtet får el. lam, konserveret ved saltning, tørring og/eller røgning [1661: faarslaar (AarbRanders.1912.103); sideformen foresti·´ opfattes af flere kilder som spøgende, men er formentlig blot overført fra fåresti·møg] De enkelte stykker (af slagtefåret) blev saltet ned, men de fleste steder blev fårelårene taget op efter en måneds forløb og hængt til rygning eller i Vestjylland til tørring. Disse røgede eller tørrede fårelår kunne gemmes meget længe og blev fortrinsvis brugt til pålæg på smørrebrød den følgende sommer. OHøjrup.L.88 (jf. også ill. s. 85 af fårelår hængende til tørre på husvæg). Røget Faarelaar fik »Høstmøen i "Skøn" ¨ som en Del af sin Løn for Høstarbejdet, og naar degnen fik "Ywlresel" (= »juleredsel), var der ogsaa et Faarelaar til ham. De røgede Faarelaar kunde anvendes til Paalæg, undertiden ogsaa i kogt Tilstand. De andre dele brugtes gerne til Grønkaalssuppe. MØJy. Naar et Stykke skulde sættes paa Væven, blev Konen og Garnet kørt til Væveren. Hun medbragte et Brød, et røget Faarelaar og en lille Pose Gryn eller Ærter; det fik Væveren, og det kaldtes »Mund. Ussing.Erritsø.46. Bydemanden gjorde ogsaa opmærksom paa, hvilken Aften der skulde ¨ sendes Fon (= »forne; som naturaliebidrag til bryllupsfesten). Fonaftenen var en hel Fest. Byens Mænd mødte selv frem med Hønsene og Faarelaarene og blev derefter sat til et veldækket Bord. AarbRanders.1940.102. Skikken var, at Faarelaaret (ved serveringen) laa paa Stegefadet, og enhver der ¨ havde en Smule Levemaade, vidste, at der skulde holdes fast med venstre Haand om Knoglen og skæres foroven med højre Haand ind mod Benet. Ellers blev det helt skamferet. $Hundslund. \ (hertil muligvis også:) fårelårs·hjerte (?). Den, der led af Gigt, skulde gaa med et "foursløs" (trykfejl for: fourslås?) Hjærte, nml. (= nemlig) med et Stykke Benbrusk, som findes inde i Laaret paa Faaret og ligner et Hjærte. *Grüner´Nielsen.LGD.214.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spøgende) = violin (vel pga. faconen). di fjo·lt o æ ¡fo·rªlo¿r = de fjolede (= filede løs) på fårelåret ("kælenavn" for violin). *$Vroue.
3) som skældsord [spor. i Vends] do er aa dom foerloer, saant aa foerloer = du er et dumt fårelår, sådan et fårelår. HornsH.
| fåre·låne | fåre·mad |
| Sidens top | |
}){kind=link}