fåre·knevelfåre·knevling

fåre·knever

subst. _ med sideformen fåre·knæver.

[Hards´S, SVJy´N (med tilgrænsende egne af SØJy´NV), spor. i Hards´N; se kort; syn.: fåre·knevling, fåre·brok]

Tæt afhjemlet

= (en) fårelort. Fo·rknævèrèr af Form som smaa Kugler; naar Dyret faar tarveligt Foder. SVJy. (de gik) omme bag laden og samlede fåreknævrer op for at gøre strøpladsen ren (til høet). Hards (Krist.JyA.VI.54).

fåre·knevelfåre·knevling
Sidens top