Ìeveeve·bid

Se også Ìeve (subst.)

Çeve

subst. _ jøw· NØJy, Han; *njew HimmerlKjær.1945.92; *njøwen (bf.) Him (NVibe.JD.31); æw· (spor. også *ew) MØJy, spor. i Hards og ØSønJy; øw· spor. i HammerumH (Hards) og ØSønJy´S; også *jever, *jæver spor. i ældre kilder fra Nørrejy; *nøver Sønderjy (Molb.385). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[1651: effve (Kalkar.V.115); ca. 1680: jæver (AarbViborg.1943.147); jf. ODS. II.Eve, F. æve; MØJy (±SV), spredt i Him, Ommers´V, Fjends´S og Hards´M, spor. i Han og Sønderjy; se kort; syn.: blæse·orm, omme x, pus·orm x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= fællesnavn for (store) lodne sommerfuglelarver, som i overtro menes at spy gift el. lign.; oftest anvendt om ligustersværmerens larve; jf. Ord&Sag.1984.15ff. så¶ æ dær jÒwèr, å de æ da eµèn lÒw¶n, te di ka spøt jÉÛ¶èr å skå¿r èpo fòlk ¨ de¶ ær èn betè grön¶ wòr¶m mæ blo¿ plæ§tèr po sijèrèn å æn hu¶èn epo Û¶æn jÉn· æñ· = så er der ever, og det er da ingen løgn, at de kan spytte edder og skarn (= gift) på folk; det er en lille grøn orm med blå pletter på siderne og et horn på den ene ende. Kvolsgaard.F.14. Jeg kan pinnede (= pinedød) ingen Besked give dig, jeg har pinnede aldrig set en Jøve. ¨ Der er aldrig nogen, der har set en Jøve og kan fortælle om den, for en dør ved at se den. JVJens.Skrifter.I.63f. Æven var en tyk orm på omtrent en tommes længde, de i træerne var grönne, og de i engene var grå. Samsø (Sgr.II.143). _ (spec.:) Ewwe = smaa Padder af forskellige Størrelser, der levede i vandfyldte Grøfter i Engen. Børnene var bange for at røre ved dem, fordi de troede, de derved kunde faa "Skaan" (= Gift). MØJy. _ (også om større fabeldyr:) Jøwwen er et frygteligt uhyre som en drage eller lindorm, en kæmpestor øgle. Den har hoved og øjne i begge ender og kan blæse edder og forgiftet luft på folk. Den holder til på moserne og på vidtstrakte heder. Himmerl.384.

Ìeveeve·bid
Sidens top