e¡tageet·grøde

ete´petete

adj. _ (med uvis trykfordeling, dog formentlig:) *¡etèpè¡tetè; også skrevet *edepetede

[< nedertysk etepatete (Mensing.Wb., som ikke har nogen forklaring på ordets opr.); spredt i SønJy´SØ]

= (for) pertentlig, omhyggelig, nøjagtig; vanskelig. hun er så etepetete = altfor nøjagtig og pertentlig. RiseH. æ nafekuhn æ sårn æ lidt etepetete, hun æ it næm å gøe et ette æ hoj = nabokonen er sådan lidt pertentlig (vanskelig?), hun er ikke nem at gøre (de) efter hovedet. KærH.

e¡tageet·grøde
Sidens top