Ester
´et| Ester | ´et |
verb. _ 1.led: æsti´ _ 2.led: ´¡mi¶èr/´¡me·è etc. se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[vel < rigsmål; spredt afhjemlet (dog kun spor. i NVJy og MVJy)]
= agte; værdsætte. a æstemi¶ere ham it få de Skit, a trej¶er o¿ = jeg regner ham ikke for det skidt, jeg træder på. MØJy. _ (især anvendt i ptc.:) mjelgrø¶ er intj wi·r estimire = melgrød er ikke videre værdsat. Vends. Brudgommens Familie var ¡e§tj ¡sto·r foÏk, mæn ¡möj æstè¡me¿r = var ikke store folk (dvs. velsituerede), men meget estimerede. $Vodder. (i gåde:) hwa æ de, dær æ mjæst bröjt o miñst æstimi¶èrèt i æ hu¿s? (= hvad er det, der er mest brugt og mindst etimeret i huset) _ svar: æn få·ÛkluÛ (= en karklud). $Darum. \ (hertil:) esti¡merlig = agtværdig. *JKattrup.J.105. *JSkytte.VV.17.
| Ester | ´et |
| Sidens top | |