esse·kvast
esse·spyd| esse·kvast | esse·spyd |
adj. _ esèÏ _ neutr.: esè¬t alm.; spor. også æsè¬t, *isselt _ komp. og sup.: se værre.
[< nedertysk es(e)lik via ældre dansk æslig (= skammelig), jf. Ord&Sag.1988.28]
1) = slem, rædsom, forfærdelig; træls [Als, Sundeved´Ø, spredt i ØSønJy´M, spor. i SønJy´N, desuden én optegnelse fra VisH (ØSønJy); se kort; syn.: Çfej 2, ilsk x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det var da en essel Moll, dær kom e jons ¨ Æ bløv rai gjennemblødt = det var da en skrækkelig byge, der kom for lidt siden (jf. i¡jåns); jeg blev næsten gennemblødt. AlsSH. Fikkå hon bløv jøve å øit å dåft å rege’e så møje esselt = Frederikke hun blev ophidset (jf. jøver 3) og råbte og skreg (jf. øbe x) og "regerede" noget så forfærdeligt. SAndr.SBH.22. Når det høstede Korn står fugtigt på Marken, så spirer det ¨ især Rug, dæñ va jo no så ¡esè¬t ge¡le·chèn te è = den var jo nu så esselt gelegen (= forfærdeligt tilbøjelig) til det. $Als. e potese ¨ leche så læng, te di blyve kvasråen ¨ e griss ska hå dem evekke ¨ men de æ da hatte esselt evekke da = kartoflerne ligger så længe (opbevaret), at de bliver pilrådne; grisen skal have dem alligevel (dvs. under alle omstændigheder); men det er da lidt slemt alligevel (jf. hart¡ad). AlsNH. de æ et ¡esè¬t ¡værk = det er en værre redelighed. Alsingerg.
2) (rent forstærkende, især som adv.) = gevaldig, utrolig [spredt på Als, spor. på Sundeved, desuden $Bov] de hæ hañ et ¡esè¬t ¡sme ¡å· = (det har han et gevaldigt) håndelag på (jf. smid x). Alsingerg. "Det er da en esselt lækker Mødding", om en Mødding, der er holdt i god Orden. AlsSH. di ho ¡esseldt månne ¡pæ·ng = de har forfærdelig mange penge. AlsOrdsaml. det er esselt, saa traffelt de har = det er gevaldigt, så travlt de har. Sundeved.
| esse·kvast | esse·spyd |
| Sidens top | |