´e¡ri
E¡rikke| ´e¡ri | E¡rikke |
mn. _ jær¶èk alm. i Nørrejy; også jer¶èk spredt i Midtjy´Ø og Sydjy, spor. i øvrige Nørrejy (±N); jÉr¶èk NJyÌ, NVJyÇ; også jær¶è©, jær¶i© Thy´S, Hards´N, Fjends´N; jær¶è Sall´SØ (Ejskjær.Brøndum.122); jærèk $Darum; jerk alm. i Sønderjy (i ´V også jærk); også *jÉrek, *jerik Angel; (også yngre rigsmålspåvirkede former:) er¶ek/e·rek (K 1.1) alm.; Áe·rik $Øsby; æ·rich $Bov.
\ Ìdog jærèk $Læsø; også jÉrèk Vends; Çdog jÉr¶i© $Lild, sideform på Mors.
_ også i flg. faste forb.: Gammel Erik = fanden [jf. ODS. Erik 1; spor. afhjemlet] (betegnelsen) Gammel Jerrik brugtes vel mest af kvinder og børn samt af folk, som enten af forsigtigheds´ eller sømmelighedsgrunde ikke saa gerne vilde bruge nogle af de andre navne. MØJy. _ Mester ¡Erik = strafferedskab (tamp, krabask) [spor. afhjemlet] (overført:) de èr èn re©ti mæjstèr jærek (= det er en rigtig mester Erik), dvs. det er en, der vil føre Kommandoen, hvordan det saa ¨ gaar. *Ommers.
| ´e¡ri | E¡rikke |
| Sidens top | |