ensen
én·skilling| ensen | én·skilling |
adv. _ *jensken
[af uvis opr.; 1.led muligvis beslægtet med nedertysk eens (= engang, een gang), mit eens (= samtidig), jf. Mensing.Wb.I.999; 2.led muligvis en svækket form af Ìgang 7]
_ kun i flg. forb.: med ensken = på én gang. så É e gyer mÉ jensken, dvs. så er Arbejdet færdigt med det samme. *Hagerup.Angel.76.
| ensen | én·skilling |
| Sidens top | |