Çens
ensen| Çens | ensen |
adj., adv. _ med sideformen ens·dannet. _ afvigende 2.sms.led: ´ªdanè $Vroue; ´ªdanèr $Tvis; spor. også (tryksvagt) ´®dan
[< Ç´dan 1 hhv. ptc. af »danne 1; MVJy, Sydjy, Sønderjy (± Als, Sundeved, Rømø og Mandø); se kort; syn.: lige·dan]
 |  Tæt afhjemlet |
= ens; ensartet; uforandret. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). de go¿r ¡jænsdan mæ hiñè sy©èn = det går ens med hendes sygdom (dvs. der er ingen forandringer i tilstanden). $Vroue. è ¡bækèªnör¶ ska ve· så ¡jænsdan såm ¡mu·lich = småkagerne (jf. bækker·nød) skal være så ensartede som muligt. VSønJy´S. \ (spec.:) ensdan med = af samme type som, ligesom. wo ståw·hus wa jænsdan mæ dæm fljest añèr i æ bøj¶ = vort stuehus var som de fleste andre i byen. *$Vroue.
| Çens | ensen |
| Sidens top | |