én·peger
Çens| én·peger | Çens |
Se også Çens (adv.)
adj., adv. _ jæns alm.; jÉns NVJy; jæn¶s $Læsø, Djurs mv. (K 1.2)), sideform spor. i øvrige MØJy og Bjerre; ièns $Fjolde. _ plur.: u.end.
1) = ensartet; samme; lige [alm. (men nyere indlån i MVJy, Syd- og Sønderjy); syn.: ens·dan] di hår ¡jÉns ¡lu·èr ªpo¿è = de har ens huer på. $Torsted. Do aa hun I sku nohinne væhr epo jens Hammel = du og hun, I skulle omtrent være på samme hammel (dvs. være jævnbyrdige, jf. Ìhammel 4). Blich.EB.23. æ a©èr ær jæns stuè = agrene er lige store. $Vroue. de æ iñt ol· fålk dæ ha jæns manè hå¿ = det er ikke alle folk, der har lige meget hår (egl. plur.). VSønJy´S. di æ kleÛ¶ jæns = de er ens klædt. Bjerre. di trywès it ¡jæns, æ ªgri·s = de trives ikke ens, grisene. SønJy. de æ jæns å de sam· = det er et og det samme. Skyum.Mors.II.130. te ¡jæns ¡ti· = samtidig. Angel. (talemåde, med varianter:) Han er jens i beggi Ender (= ens i begge ender, dvs. altid den samme) ligesom de Votborg Piger (dvs. to ældre kvinder i dobbeltgården Votborg). AarbMors.1922.23. \ (som adv.:) ens godt/ens fedt = lige meget, hip som hap [spor. i SVJy og SønJy] de æ mæ jæns fet = det er mig lige meget. Haderslev.
2) = enig; især i forb. være/blive ens om noget/med en [Nørrejy, Sønderjy (±S); syn.: over¡ens, til¡ens] Æ Hærresfowe håår hans Döww mæj o fo dæm jæns = herredsfogeden havde sit besvær med at få dem enige. HPHansen.LF.64. ær i blöwèn jæns åm æ prís? = er I blevet enige om prisen. $Vroue. de war han jæns mæ sæ sjæl¶ åm· = det var han enig med sig selv om (dvs. fast besluttet på). Hards. (talemåde:) Hwa tow blywer jens om, kommer ett’ den trede ve = hvad to bliver enige om, kommer ikke den tredie ved. SVJy.
| én·peger | Çens |
| Sidens top | |