enlig·garn

enlig·skilling

enlig·hed

subst.

[< enlig 3, Ç´hed; jf. KrMøller.O.44; spor. i Sall, MØJy og SyJy]

= ensomhed; især i forb. gå/sidde i (sin) enlighed. hon gik i si ¡jænlèªhi¶èÛ å bi¬t sè ¡eñ¶ te di wa gaÏ ¡å ªhen = hun gik i sin ensomhed og bildte sig ind, at de var vrede på hende. $Hundslund.

enlig·garn	enlig·skilling
Sidens top