énling
én·løber| énling | én·løber |
adj. _ 2.sms.led: samme udtale som ptc. af »løbe x.
1) = éntrådet, utvunden (om garn) [spredt afhjemlet] Schade.79.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = opløben, men spinkel, ranglet (om person og plante) [spor. på Mors og i MVJy] Hun er saa tønd aa saa jenløvn som en Skalle. Sall. æ knæjt fa¬èr nöj ¡jæn·ªlövèn úr = knægten falder noget enløben ud (dvs. viser sig at blive noget ranglet). $Vroue. Æ Hawsaager blev saa jænløbben, for hun manglede Gyh = havesagerne (dvs. urterne) blev så enløbne, for hun manglede gødning (jf. Ìgøde 1). AarbMors.1924.16.
3) med kun én stamme (modsat tve·løbet) [forældet] Eenløben ¨ saaledes kaldes det Træe, som groer enkelt paa sin egen Rod ¨ det, som groer tilsammen med et andet paa den samme Rod, kaldes tveløbent. *Ommers (OBork.1814). (kilde fra 1700´t.:) Samme isteroling (= stuehuslænge, jf. ister·råling) var bygt af lutter eenløbben eege tømmer. *Him´SØ (Rokkedrejerbogen.43).
| énling | én·løber |
| Sidens top | |