enke·par | én·knappet |
subst.
[spor. afhjemlet; syn.: enkemands·vorte]
= vorte, som varsler, at vedkommende vil blive enkekone; den sidder alm. et sted på kroppen, hvor vedkommende ikke selv bemærker den. Vogt dig for Maren, lille Søn. Hun lægger sin Mand i Graven. Ser du ikke, hun har Enkevorte? Skovrøy.Sønderjy.153.
enke·par | én·knappet |
| Sidens top | |