enkelt·trådet
enkemands·dans| enkelt·trådet | enkemands·dans |
subst.
1) = rigsm. [syn.: Ìenke 2] (talemåde:) Albostö å ¡Æntjæmajs Sår¶è wå·r entj su¶ læµ = albuestød og enkemands sorg varer ikke svært længe. AarbVends.1935.122.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = den sidste enhed af noget.
2.1) = det sidste (uparrede) neg, der sættes i »skok; hvis dette gøres af en pige, vil hun blive gift med en enkemand; jf. Ord&Sag.II.18f. [spredt i Hards (±N) og SVJy, spor. i NVJy og SØJy; syn.: Ìenke 3.1] Kornet sættes sammen i skokke (12 neg), og bliver der da et uparret neg til sidst, skal den, som får det, egentlig blive stående ved "enkemanden" eller "enken" (afhængig af om det var en pige el. en karl). SVJy (Sgr.V.233). hun fek æ ¡æµ§kèmañ¶ ¨ siges, når det sidste Stykke Korn ¨ blev skokket, om den der fik fat på det sidste Neg, især hvis dette ikke var pa·rèt (parret) og måtte stå alene. $Vodder. Mod aften skulde det afhøstede korn skokkes op, inden man gik hjem. ¨ Men ved disse lejligheder var det kritisk, hvis der blev et enkelt neg til sidst, thi ingen vilde have enkemanden og sætte ham i skok. Københoved.I.270f.
2.2) = det sidste stykke brød, kage etc., der er serveret. no, to do æ wal ræj¶ får å ta æµ·kèmaçj (= nå, tho du er vel bange for at tage enkemanden) siges til den fremmede, som i følge god tone ikke spiser det sidste stykke. *$Hellum. den sidste melmad (jf. mellem·mad x) på fadet hedder enkemanden. *$Agger. Den Pige, der spiser det sidste Brød ¨ paa en Tallerken ¨ faar en Enkemand. *AarbThisted.1951.259. \ (hertil:) enkemands·stykke. Enkemandsstykket" ¨ maa ikke røres, thi den som spiser det, vil blive Enkemand. *JKamp.DFm.60.
3) = mandlig part i legen "to mand frem for en enke" (jf. Ìenke 4). Krist.BRL.248f. Børnene (el. de voksne) stille sig op to og to, det ene par efter det andet, drengen ved venstre og pigen ved højre side, og foran står enkemanden ¨ vendt samme vej som de andre, så han ikke kan se, hvad der foregår bag hans ryg. Han råber nu: "kommer ud a æ tårn"! Det bagerste par løber da ud, og enhver løber til sin side om forved og søger at nå hinanden, inden enkemanden griber pigen. Når enkemanden ikke griber pigen, stiller parret sig foran, men griber han hende, bliver hun hans kone, og de stiller sig da forrest i rækken, medens drengen, der mistede sin mage, bliver enkemand. ØSønJy. \ faste forb. (som navn på legen): lege, rende ¡enkemand [spredt i Østjy (±S) og SønJy, spor. i Sydjy (±N)] _ stå ¡enkemand [spor. i NØJy og Midtjy´Ø] _ lege enkemand he¡rut [spor. i ØSønJy]
| enkelt·trådet | enkemands·dans |
| Sidens top | |