enke·lok
enkelt·garn| enke·lok | enkelt·garn |
adj. _ med sideformen emten. _ æµkèl(t) alm. i Nørrejy (i Sall, Fjends og SØJy stedvis også eµ´)Ì; æµ·kèl(t)/浧kèl(t) Thy, Vestjy (K 1.6)Ì; 浶kèlt $Voldby; også æ·µkèÏ $NSamsø; også e·µkèlt $Tved; æµkè¬t/Áæµkè¬t (K 1.9) SønderjyÇ; *emten ældre form på Mors (iflg. Schade.179 og Thaning.ca.1835). _ plur.: u.end.
\ Ìi hovedparten af Nørrejy er former med og uden ´t optegnet side om side; formerne med ´t er i 1900´t. fremtrængende (med støtte fra rigsmålet) og dominerer i Vends og Midtjy´Ø; i stillingen foran ´t ses ´l stedvis palataliseret (> ´è¬t, i Thy´S, MØJy´S, SØJy også > ´i¬t); Çstedvis også ´i¬t
[sideformen af uvis opr.]
1) = rigsm. (enkeltstående) [syn.: enlig 1] æ ænkel meesk mi·r we buw¶re ka wi òlstjee¶ns wÉÉr = et enkelt menneske mere ved bordet kan vi altid være. AEsp.VO. ¡ængkèlt ¡ste·r ku di ha ¡åldènbårrèr såm ¡kjy·rªhæj·st = enkelte steder kunne de have »oldenborgere som køreheste. $Haverslev. De ku jo nok træf en enkilt Gaang, te æ Grød war svejen en bette Kraam = det kunne jo nok hænde en enkelt gang, at grøden var svedet en lille smule. Bundgaard.BGM.32. _ (i substantivisk anvendelse:) dær ¡æ ¡eµèn, dæ hå ¡so·èt, ¡de æ Ûa ¡så ¡barè èn ¡ræ¿n ¡æµ·kèlt = der er ingen, der har sået; det er da så bare (dvs. det skulle da lige være) en ganske enkelt. $Torsted. dæ wa jo æµ·kèlt, dæ task è hièlè aw¶l mæ plÉj¶l = der var jo enkelte, der (stadig) tærskede hele avlen med plejl. Thy´M.
2) = usammensat (modsat dobbelt etc.). ¡gån¶ ¡te¶ å ¡væ·w ªmæ ska vær ¡æµkèl = garn til at væve med skal være enkelt (modsat tvundet). AEsp.Læsø.II.75. Svingploven blev også kaldt: en eµ§kèlt plåw i modsætning til den nyere dåv¶è¬t plåw. $Vroue. æ bå·s vå iñræt mæ æµkè¬t sto¬· = båsen (dvs. stalden) var indrettet med enkelte stalde (dvs. båse). KærH (SønJy).
| enke·lok | enkelt·garn |
| Sidens top | |