enke·kælling
enke·lok| enke·kælling | enke·lok |
subst.
[< enke 4; spredt i Nørrejy (hyppigst i Han og Vends´SV), spor. i SønJy; syn.: enke·mand 3]
_ kun i flg. forb.: lege, rende enkeleg = lege to mand frem for en enke. war èÛ gòt wÉj¶èr, wi¬ ba¿rèn hɬst wæ·r uw·Û å ræñ æµ·kèli¶è© = var det godt vejr, ville børnene helst være ude og rende enkeleg. Kvolsgaard.L.144.
| enke·kælling | enke·lok |
| Sidens top | |