enke·dans
enke·kælling| enke·dans | enke·kælling |
subst.
1) = kvinde, hvis mand er død [syn.: enke 1] Enkekone bruges for Enke, når den afdøde Mands Navn ikke nævnes med. Hon ten ve en Enk´kon (= hun tjener, dvs. er tjenestepige, hos en enkekone). Hagerup.Angel.20. Æn hi¶èl o¿r æ§tèr gor æn æµ·kèkuèn te kjÉrk i swòt kjòw¶l = et helt år efter (mandens død) går en enke til kirke i sort kjole. Kvolsgaard.L.162. di kjøwt åw en gamèl æµkikuèn = de købte (gården) af en gammel enkekone. MØJy. kund do fo en Enkikuen mæ et lille Stæj, så wa de ett de gallest = kunne du få (dvs. blive gift med) en enkekone med et lille sted, så var det ikke det værste. ABerntsen.FA.9.
2) = det sidste (uparrede) neg, der sættes i »skok (jf. enke 3.1) [spor. i Hards, SVJy og VSønJy´N; syn.: enke 2.1] væn vi ¡skå§kèt så vår èt jo ¡om¶ ¡e§tj å ¡få¿ æ ¡æµ§kèªku·n = når vi skokkede, så var det jo om ikke at få enkekonen. $Vodder. AarbHards.1914.74.
| enke·dans | enke·kælling |
| Sidens top | |