Èening

én·kalvet

Se også Ìening (subst.), Çening (subst.), Èening (subst.)

¢ening

adj. _ (»´ing:) e·nèµ alm.; enèµ $Hellum; (yngre) *jenning Him´N, Hards´N. _ plur.: u.end.

[spredt i Vends, spor. i Him´N, MVJy´N og MØJy´S; syn.: Ìens 2]

= enig; oftest i forb. ening om. Ka’ vi wor ening, saa praanger A med dæ = kan vi blive enige, så pranger jeg med dig (dvs. så vil jeg handle med dig). Klastrup.KPM.80. saa blyver i nok ening om entjen i vil jyvtes heller injt = så bliver I nok enige om, om I vil giftes eller ej. EJensen.K.38. A bløv ening mæ mæ siel om ¨ = jeg blev enig med mig selv om (etc.). DronninglundH (Vends).

Èening	én·kalvet
Sidens top