eng·vase
eng·vogn| eng·vase | eng·vogn |
subst. _ med sideformerne engi·vej (NØDjurs), engs·vej (AEsp.VO.).
[spor. afhjemlet]
= vej til (el. over) eng. forreste Honkov va saa klog at hon om Ettemejavn ku drej om a Engivejn = forreste »håndko var så klog, at hun (og dermed alle køerne) om eftermiddagen kunne dreje om ad engvejen (for at græsse i engen). NØDjurs.
| eng·vase | eng·vogn |
| Sidens top | |