eng·kløver

eng·krog

eng·kone

subst.

[spor. i SVJy og SønJy´N; syn.: kær·kone, made·kone, mose·kone]

_ kun i flg. forb.: engkonen brygger (med varianter) = "mosekonen" brygger. Varde (Tøxen.1698). æ engkuen bryche, dvs. der er taage over engen. SønJy´NØ.

eng·kløver	eng·krog
Sidens top