ene·boer

ene·bygger

ene·bygge

subst. _ 1.sms.led: Ájen´ $Bov. _ genus: neutr. alm.; fk. yngre form i BrarupSg (KærH).

[< Ìbygge; spor. i SønJy syd for rigsgrænsen; syn.: en·bol]

= enligt liggende hus el. gård; udflyttersted.

ene·boer	ene·bygger
Sidens top