ene·bygger
enebær·busk| ene·bygger | enebær·busk |
subst. _ 1.sms.led: jæni´ $Voldby; *ien´, *enne´, *jænne´ MØJy; *æne´, *jøn´ Ommers; *enn´ Als. _ 2.sms.led: (tryksvagt) ´®bær/´®bæ, ´®bèr/´®bè (K 6.2).
[1.sms.led af uvis opr., jf. ODS. II.Ene; formen fra $Voldby muligvis < Èening, jf. StudierPoulAnd.107]
1) = rigsm.; jf. JLange.ODP.I.793f. jænbær blÒw sat æpå bræwn imò jÉkt = enebær blev sat på brændevin mod gigt. AEsp.VO. Jenbær Riis ¨ Bærrene sætter Almuen paa Øl, deels for at give det en krydret Smag, deels og (= også) for at conservere det. Schade.Mors.164. Enebær, ¨ man har brugt det imod en Mængde Sygdomme (jf. enebær·dråber). Enebærrisens Frugter er to Aar om at modnes, saa Jenbærbusken har baade modne og grønne Frugter, derfra stammer Talemaaden: "Hven ålle Jenbær æ moon, kan en få ålt, hvar en vil ha", eller "så skal æ Tyskere indtej æ Laand" (= når alle enebær er modne, kan man få alt, hvad man vil have; eller: så skal tyskerne indtage landet). SJyMSkr.1928´29.39 (med variant af talemåden i Krist.JyF.IV.405).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = enebærbusk. Eenebær ¨ (Almuen kjender den Væxt under det Navn) ere (der) her nogle (af) i Skov og paa Heederne. NBlich.VP.78 (og note s. 64). der gruwwer jænbær i klÉtti = der gror enebærbuske i klitten. AEsp.VO. En stue Jænbæ dækket Monnen te Graven di gik in aj = en stor enebærbusk dækkede mundingen, de gik ind ad til graven (dvs. et udgravet skjulested i en bakke). Thomaskjær.SVÇ.56. Bærrene og Kvistene af jænbè ¨ brugtes til at rense Øltønder med. Man tog dem halvgrønne, puttede dem i Øltønden, der var rengjort, og hældte kogende Vand på, så gik den vamle Smag af Tønden. $Houlbjerg.
3) = vidjer fra enebærbusk; ved af enebærbusk (her også medtaget eksempler på ordet som 1.sms.led). Endnu i 1890´erne brugtes ¨ at ryge "dårlig" luft, hørm, ud af stuen med brændende enebær¨ en slags "røgelse", vi syntes duftede fint, "löjtèt gåt" (= lugtede godt). MØJy (jf. enebær·ris, enebær·røgelse). Enebær ¨ (har) i Vestjylland været meget brugt. Man har »røget i Stuerne dermed til Højtiderne. AarbHards.1934.37. I Hammerum Herred brugtes E. (= enebær) til »Gærkranse ved Ølbrygningen, hvorfor E. der kaldtes »Gærris. AarbHards.1934.38. For at bevare sin Gær, bruge mange at komme den paa en Ene´Green, som man hænger op eller sætter paa et beqvemt Sted til man vil bruge den. Schade.Mors.164. Enebær (har) fordum været meget brugt til Gærdsel (= materiale til gærder). AarbVends.1933.65. ænebær til at »vændre vægene med (jf. enebær·ris, ænebær·væg). CAnd.D.141. (vi) fyrede ofte med "jænbær" (enebærris). Fjends. man (finder) Enebærkviste (Datidens højt ansete Desinfektionsmiddel) nedlagte i Kisterne (i gravkapellet). AarbRanders.1936.10.
| ene·bygger | enebær·busk |
| Sidens top | |