ende·skravl
endestue·kammer| ende·skravl | endestue·kammer |
subst.
[SØJy´M (med tilgrænsende dele af SVJy); se kort; syn.: over·stue, pæne·stue, stor·stue]
 |  Tæt afhjemlet |
= storstue (beliggende i enden af stuehuset i hele dettes bredde). ¡æ·ñªståw·, de håÛ di ¡ålªstæjè, de æ ¡dæñ¶ di ¡no kå¬è a ¡pæ·n ¡ståw·, mæn de wa ¡ål¶ slaw ¡skram¶èl di sat i¿, så næ di håÛ ¡fræmèÛ så sku èt ryÛès ¡u¿Û, så ku di ¡spi·s ¡dæ·è = endestue, det havde de alle steder; det er den, de nu kalder den pæne stue, men det var al slags skrammel de satte (ind) i (den); så når de havde gæster, så skulle det ryddes ud, så kunne de spise der. $Give. I "Endestuen" ¨ blev der (ved selskabelige lejligheder) drukket Kaffe og Puns og spillet Kort. Ussing.Erritsø.71. Ligesom da far døde, hjalp en god nabokone os med at lægge Mads på strå på et bord ¨ i "æ endstou", inden han blev lagt i kiste. DRasm.NLS.78. Om efteråret, når kartoflerne var taget op, blev disse hældt ind på lergulvet i "æ æ·nståw", for at de ikke skulle fryse om natten; der lå de så, indtil de kunne ¨ nedkule dem. AndstH.
| ende·skravl | endestue·kammer |
| Sidens top | |