ende·sadde
ende·skalk| ende·sadde | ende·skalk |
subst.
[< skal x; Sall, Fjends´N, spredt i Hards´Ø og Fjends´S (med tilgrænsende egne af Sydjy), spor. i Hards´V og øvrige SVJy´N (men sidstnævnte sted vist yngre); se kort; syn.: ende·skalk]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= endeskive (især af brød, men også fx ost). I ka trow, di behöwe et o nø· ham _ han o¶r jænne Mand en hi¶el Sej¶tekå·g, så næ¶r som æ Æ·ndska¶l = I kan tro, de behøvede ikke at nøde ham; han åd ene mand et helt sigtebrød, med undtagelse af endeskiven. HPHansen.JP.30f. (om hyrdedrenges kår:) en Knalle Wost te en Endskal Brød, en Ris i si’ Røv og ud med æ Faar = en gnalling ost til en endeskive brød, et ris i sin røv, og (så) ud med fårene. Aakj.VF.104.
| ende·sadde | ende·skalk |
| Sidens top | |