ende·lunde
ende·sadde| ende·lunde | ende·sadde |
Se også ¢end (konj.)
pron. _ el. (i to ord) end ¡én. _ 1.led: æñ Als (F.IV.128); eñ´ Sundeved; dog i alm. tolket som artiklen Èen: en(´), æn(´), èn(´). _ 2.led: jæn/jæn¶ (K 1.1). _ neutr.: et¡jet, æt¡jit etc. (idet 2.led udtales som neutr. af »Èen).
[1.led < Ìend (men som nævnt oftest omtolket til Èen), 2.led < Çen; jf. ØMO.; ØSønJy´Ø, Als og Angel´N, desuden $Løgumkloster; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= endnu en/et ¨; en/et ¨ mere. vi sku¬ Ágjæ·n ¡ha et ¡jet ¡las eªdaw = vi skulle gerne have endnu et læs (dvs. læs korn kørt hjem) i dag. $Felsted. de trækèr op te æn jæn mål = det trækker op til endnu en byge. Sundeved (F.I.244). vi vel prøw· de sa·m Spel et jet Gåµ· = vi vil prøve den samme spøg én gang til. JMads.Hanved.56. æ tø ¡sna· Áitj Ávåw å Ásæj e, mæn dæ ¡kømè et ¡jet = jeg tør næsten ikke (vove at) sige det, men der kommer ét mere (jordemoderens replik, da første barn var født). $Felsted. (talemåde:) do ska ¡ha èñ ¡jæn skip ¡så¬tj ªføst (= du skal have (spist) en skæppe salt mere først), siges til en, der forsøger at gøre noget, han endnu ikke formår. Sundeved.
| ende·lunde | ende·sadde |
| Sidens top | |