én·beneténbolet

én·bol

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) én®bol. _ 2.sms.led: ´®bol, ´®boÏ (jf. K 4.8) alm.; *´bøl(l) Kok.DFspr.I.285; *´böll Sønderjy (Outzen.); *´bo (vel trykfejl) JAPeters.OS.212.

[1622: dieris (= deres) enbol jorde Vejle (Vider.II.406); < Ìbol; spredt i SønJyAls), spor. i Sydjy og MVJy; syn.: ene·bo]

= enligt, afsides liggende hus, ejendom, (mindre) gård. Med rette frygtede man i tidligere tider (at skulle bo i) "æ jenbol", den langt borte ved landsbyens »overdrev, i udkanten af skoven, ensomt beliggende hytte, ¨ af frygt for ulvene (samt sti´ og ufredsmænd). GLind.S.78. de æ så glañt væn de komè èt Áminesk hæ·r å æ ÁjænboÏ = det er så dejligt, når der kommer et menneske (på besøg) her på enbolet. $Løjt. Dær è ¡manè ¡jæn¶, dæ ¡hældè vel ¡bo¶ å èt ¡Jæn·bol som i èn ¡Bë = der er mange (egl.: mangen én), der hellere vil bo på en afsides ejendom end i en by. HostrupD.II.2.72. \ bo til ¡én·bols = bo langt fra andre, alene. *Holmsland (Røjkjær.Opt.).

én·beneténbolet
Sidens top