emmet
em·sodden| emmet | em·sodden |
verb. _ *æmmer _ præt.: ´et (K 6.2).
[af uvis opr., muligvis < emmer; kun anførte kilder fra Him]
_ kun i flg. forb.: emre i¡gennem = gennembanke. Drængien ¨ æmmered en godt igjæm¶mel mæ¶ e Swø·vskawt = drengene gennembankede den (en uvorn stud) med et piskeskaft. HJens.HDF.55. $Havbro.
| emmet | em·sodden |
| Sidens top | |