elsk
El¡vine| elsk | El¡vine |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) ælsk alm.; også É÷lsk Vends; æl·sk spor. i Nordjy og NØDjurs. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = rigsm. [spor. afhjemlet, fra indlånte remser og forb., men fremmed for genuin dialekt, jf. citater ndf.] (ordet) É·lsk ¨ føles fremmed og flovt og brugtes faktisk kun af den ældre generation. Man sagde: a ær så glòò¶ få´dæ, a ka lij dæ, a tøks ræjti gåt om dæ (= jeg er så glad for dig, jeg kan lide dig, jeg synes rigtig godt om dig). AEsp.VO. man kan til nød elske sortpølse, men ikke sin kone; man nøjes med det mere dagligdags hå¬ å¿ (= holde af). $Vroue. Ordet at elske findes ikke i Dialekten, men bruges naar Talen er om religiøse Spørgsmaal: vi ¡ve¿Û ju ¡nåk, te vi ska ¡æÏsk wo ¡næstè = vi ved jo nok, at vi skal elske vor næste. $Gosmer. (spøgende:) a æl·skè dæ li©· ej¶ te min ulèn nattrÒj = jeg elsker dig lige ind til min uldne nattrøje. $Børglum. ælsk mæ let, mæn ælsk mæ læµ· / mæn ta mæ olè få mi pæµ· = elsk mig lidt, men elsk mig længe, men tag mig aldrig for mine penge. Ommers.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om kæresteri) = kærtegne, omfavne etc. [spor. afhjemlet] Saa Sessel aa Sørren saat Lepp imued Lepp, / aa glemt i dje Elsken æ Kow aa æ Strip = så Sidsel og Søren satte læbe mod læbe og glemte i deres elsken koen og malkespanden (jf. strippe x). Sall. di såÛ å æÏskèst = de sad og elskedes. $Vorning.
3) (om får, ko, hoppe) = slikke det nyfødte afkom [spredt i Midtjy´S, Sydjy og VSønJy, spor. i ØSønJy´N] Faaret siges at elske sit Lam, naar det antager det. Bjerre (Plesner.1818). i ældre tid skete det ofte, at hedefår kun ville elske den ene af tvillinger, hvis sådanne kom. Hards. ¡næ¿è a ¡fo¿è ¡æ§ ¡ælskè a ¡lam¶ så ¡dø¿è di såm ¡r橶èl = når fårene ikke elsker lammet, så dør de (dvs. lammene) som regel. $Ål. \ også kaldt: af·elske [spor. i Midtjy´S og Sydjy] æ Foer avelsket æ Laaem = fåret afelskede lammet. SØJy.
| elsk | El¡vine |
| Sidens top | |