elle·buskelle·kone

elle·folk

subst. plur.

[< elle´ 2; jf. elle(r) (i slutn. af art. el); spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy (jf. SJyAarb.1889.254); forældet]

= overnaturlige væsner i menneskeskikkelse, som iflg. folketroen antages at bo i skove, krat el. moser; beslægtet med og i kilderne ofte sammenblandet med »bjergfolk, »højfolk, »underjordiske etc., sj. med nisser. Ellefolk ¨ opholder sig i Ellekrat og danser i taagede Maaneskinsnætter. I Ryggen er de hule som et Deigtrug, selv om de ser bedaarende ud forfra. MØJy. Ellefolkene ¨ vilde stjæle Folks smaa Børn af Vuggen og lægge deres egne grimme Unger i Stedet. Mødrene skulde huske hver Aften at slaa Kors over Vuggen, ellers kunde det hænde, at deres Barn næste Morgen var forbyttet (jf. skifting). CJensen.Nørlem.26.

elle·buskelle·kone
Sidens top